DEMO - Løbebåndet skal afhentes i butikken I Vejle og kunden står selv for at skille den ad.
Medical serien fra Dyaco er optimeret i forhold til fysioterapi og genoptræning. Designet er let, elegant og tidløst og passer ind i alle træningsmiljøer. Der er lagt vægt på komfort og brugervenlighed. Samtidig er kvaliteten helt i top og prisen yderst fornuftig.
Stabiliteten og funktionaliteten i dette produkt kommer til udtryk på flere måder. Håndtagene er både forlængede og indstillelige, og det giver tryghed fx i forbindelse med mobilitets-, koordinerings- og/eller balanceudfordringer. Løbebåndet tilbyder autentisk hældning - både opad og nedad - via løftemotorer placeret forrest og bagerst. Starthastigheden er på blot 0,1 km/t. Båndet kan køre både forlæns og baglæns. Det medfølgende trin kan anvendes til indstigning, trappetræning og vægtaflastning.
Hastigheden kan reguleres fra -5.0-16.0 km/t med 0.1 km/t trin.
Displayet er også tilpasset målgruppen. Brugerfladen er intuitiv, tallene er store og letlæste, og udvalget af programmer har relevans i forhold til såvel træning, genoptræning og test.
Bemærk den tilladte brugervægt på 200 kg.
Produktet er medicinsk godkendt og certificeret i henhold til CE 93/42 Class IIa.