Træningsøvelser - Sjov uden trampolinskader

Trampolinspring, -hop og -leg er det fantastisk træning. Du forbedrer din fysiske form samt koordination og balance. For børn er det et super redskab til at træne motorik og så er det sjovt. Men i takt med at havetrampolinernes popularitet stiger, således gør ulykkestallene også. Du kan aldrig sikre dig 100% imod skader, men ved at bruge hovedet og snakke med dine børn, kan du minimere risikoen.
 



Hvorfor sker skaden?
Flere på trampolinen
Fald ned fra trampolinen
Brug hvor dugen er våd
Trampoliner i dårlig kvalitet



Hvad kan jeg gøre for at undgå dette?
Lær børnene sund fornuft og adfærd
Hop én ad gangen
Lav klare regler
Hold frit omkring trampolinen
Tjek kvalitet og sikkerhed







Børnenes adfærd er noget af det allervigtigste. De fleste skader sker grundet, at børnene overlades til dem selv, inden de er klar til det. Observér dem og tag udgangspunkt i deres adfærd på trampolinen, når du lærer dem om sund fornuft på trampolinen. Eksempelvis tænker mange ikke over de konsekvenser, der er ved at være flere på trampolinen. Det er især vigtigt, hvis der er stor vægtforskel på dem, der hopper. 80% af alle de børn, der kommer på skadestuen skyldes, at der har været flere på trampolinen.

Lav klare regler om hvornår og hvordan, der må hoppes på trampolinen. Så snart børnene føler sig trygge på trampolinen, vil de også lave svære hop. Mange uheld sker, når børnene begynder på kolbøtter og saltomortaler, hvor der er risiko for at lande på nakke og hoved. Lav eksempelvis en aftale med dem om, at de ikke må lave saltoer, før der er en voksen, der kan hjælpe til og tage fra. De helt små bør altid være under voksenopsyn.

En ting er, hvis man falder ned fra trampolinen, men det kan give alvorlige skader, hvis der er træer, fliser og andre ting rundt om trampolinen. Vi anbefaler at der er frit mindst 1,5 meter rundt om trampolinen og at trampolinen står på et blødt underlag, så stødabsorberingen er bedst.

Sikkerhed og kvalitet går hånd i hånd. Læs vores fifs til hvordan du tjekker kvaliteten. Og husk at give trampolinen et sommertjek hvert forår.

Et sidste råd, kastet ind fra siden – Hav det sjovt! En trampolin er et fantastisk udstyr, hvis man tager sine forbehold. Det er let at se, at børnene har det rigtig sjovt. Mindst ligeså vigtigt er det, at det er utroligt sundt for børnene.





De benhårde fakta.
8300 danske børn kommer hvert år til skade
Størstedelen er i alderen 5-14 år
Mindre knoglebrud og forvridninger er de hyppigste skader
De primære brudskader er albue/underarm, ankel/underben og skulder/overarm

Børneulykkesfondens råd fra kampagnen hop med hovedet:
Hop altid én ad gangen
Brug sikkerhedsnet
Slå aldrig saltomortaler
Børn under seks år skal have en voksen ved trampolinen
Husk at give trampolinen et sikkerhedstjek jævnligt
 

 Se oversigt over alle øvelser