Et løbeur er en god træningsmakker men et løbeur med GPS er en endnu bedre sparringspartner ved at bringe endnu en dimension på løbetræningen, distance og tempo. Både Garmin, Suunto og Polar laver løbeure med GPS, enten integreret i uret eller som ekstraudstyr ved siden af. Ved du, at du vil have en GPS-funktion, er der fordele ved at vælge med integreret GPS fra starten.
3 varme om løbeur med GPS
- Du slipper for at sidde og taste ruten ind på diverse ruteplannere. Med eksempelvis Polars webtjeneste eller Garmin Connect kan du se ruten på et kort med både distance og højdemeter.
- Du får en støtte på løbeturen, der hjælper dig med at holde løbetempoet.
- Det giver et nyt niveau af data til din løbetræning. Løbeure med GPS tager gætværket ud af din træning, så du får det optimale ud af dit løb.
3 “kolde” om løbeur med GPS
- Løber du på løbebånd, så er der ingen grund til at løbe med en GPS, da du ikke flytter dig. Her giver det bedre mening at koble en fodsensor sammen med uret og måle distance og løb på den måde.
- Det er dyrere, og jeg kan lige så godt bruge min smartphone. Det er rigtigt, at du kan bruge din iPhone med et bluetooth pulsbælte og en træningsapplikation og på den måde få puls og distance med i træningen. Er du ny til pulstræning og vil afprøve at løbe med GPS, så er det økonomisk lettere at gå til. Fordelen ved at bruge et løbeur med GPS er, at du slipper for at tage den store, tunge og skrøbelige smartphone med. Og så er løbeuret nemmere at kigge på undervejs for at se, om du holder dit løbetempo. Derudover holder løbeuret bedre til en regnbyge og sved.
- Er du en habil løber kan GPS’en påvirke din fornemmelse for løbet. En løber kan være fristet til at sætte tempoet alt for højt i starten for at ”følge” med eller prøve at ”løbe om kap” med GPS’en og så arbejde med alt for høj intensitet ift. målsætning. Har du løbet i mange år, så kan et løbeur med GPS sætte din interne sensor på en test. Det kan tage lidt tid at vænne sig til GPS’en og kombinere teknologien med dit eget ”running by feel”. At løbe efter fornemmelsen og være opmærksom på de interne data er rigtig godt, men GPS’en giver et andet niveau af data til at supplere de fornemmelsesbaserede data.
Og er du ikke en absolut eliteatlet med flere års erfaring eller har let adgang til et løbebane kan de data, som løbeuret med GPS, stiller til rådighed være nyttigt for at få sat gang i en god træning.
Pingback: Teknologien gør fremskridt med bluetooth pulsmåler