general.skipToContentLink general.skipToSearch general.skipToNavigation
  • Gratis fragt ved køb over 999,-
  • 60 dages returret
  • Showroom i Vejle
  • Prismatch

OBS: Vi oplever tekniske udfordringer. Indtil problemet er løst, skal du tilføje en alternativ forsendelsesadresse i checkout for at gennemføre din ordre. Vi beklager ulejligheden.

OBS: Vi oplever tekniske udfordringer.
Indtil problemet er løst, skal du tilføje en alternativ
forsendelsesadresse i checkout for at gennemføre
din ordre. Vi beklager ulejligheden.

20% EKSTRA PÅ ALT - KUN I WEEKENDEN 👀
BRUG KODEN 20EKSTRA

  • ✓ Vi har mere end 14 års erfaring i Danmark
  • ✓ Gratis visualiseringshjælp i 3D
  • ✓ Gratis vejledning og rådgivning
  • ✓ Fragt efter aftale

💪 Studiejob hos Træningspartner:  

Er du fuld af pep og hep og vild med træning? 

Kan du snakke om træningsudstyr, som andre snakker om deres yndlingsserie? Og har du et humør, der minder mere om en smilende Djurs Sommerland-medarbejder end en gennemblødt cyklist en mandag morgen? (Pap-sværdene må du dog godt beholde 😊) 

Så skal du måske være vores nye studiemedhjælper! 

🧠 Hvem er vi? 

Vi er Træningspartner (faktisk hedder vi lige nu Abilica Online – men ændrer navn as we speak). Vi er et dedikeret team af træningsglade mennesker, der sælger eksklusivt træningsudstyr til både private og professionelle kunder. 
Vores formål er klart: at give folk forudsætningerne for et sundt og aktivt liv via træning. 

Vi dækker mange roller hver især, og vi bakker hinanden op, uanset om det gælder showroom, kundeservice, marketing eller noget helt fjerde. 
Vi tror på, at faglighed og fællesskab går hånd i hånd. Vi går gerne den ekstra meter for både kunder og kolleger (og ja, nogle gange løber vi den også på løbebånd). 

Figur 

🏋️ Hvad går jobbet ud på? 

Vi leder efter 2-3 studiemedhjælpere, der brænder for træning og trives med at rådgive og hjælpe kunder i vores showroom. Her handler det ikke om at sælge for enhver pris – men om at give kompetent vejledning, så kunden går hjem med det rigtige udstyr og et smil på læben. 

Det er helt OK (faktisk et plus!), hvis du ved mere om træning og udstyr end din kommende chef – vi kan godt lide at blive klogere 😄 

Derudover er det fedt (men ikke et krav), hvis du også synes det er sjovt at: 

  • Svare på kundemails og -opkald med overskud og godt humør 
  • Skrive nyhedsbreve eller lave opslag til sociale medier 
  • Bidrage med idéer og energi til kampagner og forretningsudvikling 

Figur 

👟 Hvem er du? 

  • Du er i gang med en videregående uddannelse 
  • Du interesserer dig for træning og lever (nogenlunde) aktivt selv 
  • Du elsker at hjælpe andre og er ikke bange for at tage ansvar 
  • Du er typen, der siger ”det finder jeg ud af” frem for ”det ved jeg ikke” 
  • Du synes samarbejde er fedt – og ved at vi alle tager del i mange opgaver 
  • Du har mod på en intensiv læringskurve da der er MEGET nørderi at sætte sig ind i! 

(…og ja, du må også godt være lidt nørdet med udstyr – vi forstår dig.) 

Figur 

🎁 Hvad får du? 

  • Et studiejob hvor du bliver klogere på både træning og forretning 
  • Fleksible timer – typisk 10-15 timer om ugen (Eftermiddag og lørdage) 
  • Søde kolleger der hjælper hinanden – og griner sammen undervejs 
  • Fri træning i showroomet (bare husk at spritte af) 
  • En chef, der hepper på dig (og som synes det er fedt at du er meget klogere end ham) 

Figur 

📍 Hvor? 

Du finder os i vores showroom på Skanderborgvej 107B, 8260 Viby J. – det er her magien (og sveden) sker. 

Figur 

📅 Ansøgningsfrist: 

Hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende, så vent ikke for længe. 

Og vi lover at ALLE får personlig besked i ansættelsesprocessen.  

Figur 

📬 Sådan søger du: 

Send din ansøgning og dit CV til michael.lauge@abilicaonline.dk  
Har du spørgsmål, så fang os på 28518342 – vi svarer, medmindre vi lige løfter noget tungt. 

Figur 

Klar til at gøre en forskel for både kunder og kolleger? 

Så håber vi, du sender os en ansøgning – vi glæder os til at møde dig! 🙌