Vilkår

Bestilling

På abilicaonline.dk kan du kun bestille varer via vores website. Hvis du har forespørgsler til varer, som ikke er på siden, er du velkommen til at kontakte os.

Varerne kan ligeledes købes hos vores butik og hovedlager i Århus på Trindsøvej 12, eller i Herlev på Vesterlundvej 13, hvor vi har udvalgte varer.

Alle priser er inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser.

Når du handler med abilicaonline.dk indgås aftaler på dansk.

Det er ikke muligt, at se tidligere ordrer ved login på websitet. Hvis du ønsker, at modtage en kopi af din ordrebekræftelse, skal du sende en mail til info@abilicaonline.dk

Sådan handler du hos os

For at foretage et køb på abilicaonline.dk skal du igennem 5 trin.

  1. Find den eller de varer du ønsker og læg dem i indkøbskurven, gå herefter til kassen.
  2. Indtast dine personlige oplysninger
  3. Vælg betalingsmåde
  4. Godkend vores forretningsbetingelser
  5. Tjek at alle oplysninger er korrekte og godkend købet

Betaling

På abilicaonline.dk kan der betales med:

  • Dankort
  • eDankort
  • Visa
  • Visa-Elektron
  • Mastercard
  • Mastercard-Debet

Der tages ikke gebyr ved betaling på abilicaonline.dk.
Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra abilicaonline.dk. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Fragt

Ved køb på abilicaonline.dk har du gratis fragt på alle ordrer over 500,-. Hvis købet er derunder har vi en fast fragtpris på 29,-.

Levering

Levering sker med Post Danmark eller Danske Fragtmænd. Leveringstiden er 1 – 2 hverdage. Vi leverer til hele Danmark. Vi kan levere til Grønland, Island og Færøerne ved henvendelse.

Fortrydelsesret

Du har ikke blot de 14 dages lovpligtige fortrydelsesret, men hele 60 dage, når du handler på abilicaonline.dk. Fortrydelsesretten løber fra den dag, hvor du har modtaget din vare.

Fortrydelsesretten kan kun udnyttes, hvis varen tilbageleveres i væsentligt samme stand og mængde. Fortrydelsesretten bortfalder altså, hvis du bruger varen på en måde, som helt åbenbart forringer varens salgsværdi væsentligt.

Når fortrydelsesretten udnyttes, skal du selv betale portoen for at sende varen retur.

Varen kan sendes til:
Abilica Online, Trindsøvej 12, 8000 Aarhus C

Du kan også fortryde ved at nægte at modtage varen på posthuset eller aflevere den personligt på ovenstående adresse.

Hvis du fortryder dit køb, tilbagebetales købesummen naturligvis til dig ved overførsel til din bankkonto, når vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til reglerne for fortrydelsen. Det er derfor vigtigt, at vi får oplyst dit registreringsnummer og kontonummer.

Det er ikke et krav, men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken – Vedlæg kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkontoen, hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.

Bemærk! vi modtager IKKE pakker sendt pr. efterkrav.

Reklamationsret

Når du handler på abilicaonline.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Dette betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Der skal reklameres inden rimelig tid efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis der reklameres inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget. Tag gerne fat i os for at udbytte vores fragtaftaler

Når du ønsker at reklamere over et produkt, skal det indsendes til vores adresse:
Abilica Online, Trindsøvej 12, 8000 Aarhus C

Når du returnerer varen, bedes du angive en beskrivelse af fejlen

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Har du sendt en vare ind til fortrydelse eller reklamation vil du altid få tilsendt en mail når vi har modtaget varen. I mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation.

Persondatapolitik

Cookies

En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde kan brugeren genkendes, fx på et websted, ved næste besøg.

Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website, fx brugernavn til login på et website. En cookie lagres på brugens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan slå cookies helt fra. Det eneste disse cookies bruges til er at genkende din computer.

Rent teknisk kan cookies deles op i to typer. Den ene type kaldes “session cookies” – de holder styr på, hvad du har lagt i din indkøbskurv, mens du navigerer rundt på netbutikken. “Session cookies” gemmes ikke på din computer, men forsvinder, når du lukker browseren.

Den anden type cookie kaldes “permanent cookie”, og den gemmes som en tekstfil på din computer i ca. en måned. En “permanent cookie” er med til, at vores server kan genkende din computer næste gang, du logger ind på vores website.

På abilicaonline.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer: I Internet Explorer slettes cookies under menuen “Funktioner” -> “Internetindstillinger” -> “Generelt” -> “Browserdata/Slet cookies”.

Logstatistik

Logstatistik bruges på abilicaonline.dk og betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.

På abilicaonline.dk anvendes logstatistik med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter.

Dine personlige oplysninger

For at du kan indgå en online aftale med abilicaonline.dk, må du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Aftaler med børn og unge under 18 år kan alene indgås af forældre eller andre, der lovligt kan handle på barnet eller den unges vegne.

Personoplysningerne registreres hos Abilica Online Danmark ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren for Abilica Online Danmark ApS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige på abilicaonline.dk er Adm. Direktør Michael Madsen.

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret.

Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Oplysninger afgivet til abilicaonline.dk videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos Abilica Online Danmark ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Abilica Online Danmark ApS via e-mail info@abilicaonline.dk