Ris à lamande – på den sunde måde

Drop sødmælken, drop fløden og spar cirka 85 gram fedt og 600 kcal for hele molevitten.

1:
1 l letmælk
1 vaniljestang
150 g grødris

2:
2½ dl vaniljecreme
75 g hakkede og smuttede mandler


1:
Kog ris og mælk op, smid en vaniljestang i. Kog ved svag varme og under låg i 45-60 min. ved svag varme og med låg på. Tag vaniljestangen op lad grøden køle af – gerne til dagen efter.

2:
Læg mandlerne i kogende vand et par minutter, så de er nemme at smutte bagefter. Tag en hel mandel til side og hak resten. Bland dem i den kolde grød.
Pisk vaniljecremen stiv og rør den i grøden. Hav tålmodighed med piskningen. Det er ikke flødeskum, men den skal nok blive luftig.

Hvis vaniljesmagen ikke er kraftig nok, tag en vaniljestang, skrab kornene af og kom dem i grøden.

3:
Server med en portion kirsebærsovs. Her findes flere alternativer – den traditionelle, den sukkerfri eller lav din egen bærcoulis. Jeg foretrækker den med almindelig kirsebærsovs:-)

MUMS! Ris à l’amande. Rig på smag og god samvittighed - Fattig på fedt og sukker.




Andre julegodter, der er sunde. Men husk, alt bør spises med måde:

Udhul en daddel og smid en valnød indeni.
Flæk en tørret abrikos og læg et stykke lækker mørk chokolade i.
Drys kanel over din cappuccino lavet på minimælk.

 Se oversigt over alle artikler