Pulstræning på den nemme måde.

Rigtig mange mennesker overvejer at anskaffe et pulsur, men mange er også i tvivl om, hvordan det bruges hensigtsmæssig eller forventer at det er kompliceret.

I praksis kan det gøres meget enkelt uden brug af formler eller smarte computerprogrammer.

Første skridt er, at du begynder at bruge pulsuret uden at det har indflydelse på hvordan du træner. Du skal blot lægge mærke til hvad pulsniveauet er på dine forskellige træningsoplevelser. Specielt skal du lægge mærke til hvad pulsen er når du har nogle gode træninger i jævnt tempo.

”En god træning” kan være noget meget forskelligt for forskellige personer, men for den typiske motionist vil det være et træningspas, hvor den planlagte træningstid gennemføres i et tempo, hvor man er tydeligt forpustet og også kommer til at svede (alt efter temperatur og påklædning).

Den puls du noterer under et af de gode træningspas, kan du nu begynde at bruge som et motivationsmål for kommende træninger. Hvis du ved, at du kan lave et godt træningspas på f.eks. puls 150 (efter opvarmning), så ved du også at puls 135 ikke er godt nok.

Når du vil øge effektiviteten yderligere i din træning, kan du igen tage udgangspunkt i førnævnte pulsværdi og sætte som mål, at i afgrænsede perioder af din træning, skal du op på en pulsværdi der er omkring 10 slag højere. Det kan f.eks. være intervaller på 2-3 minutter, hvor du i det meste af hvert interval ligger på omkring puls 160 (såfremt 150 var din ”gode” steady state puls).

Hver gang du laver en træning bliver du lidt klogere på hvad der er en realistisk målpuls, både i forhold til træninger i jævnt tempo og træninger der er intervalbaserede.

Et enkelt forbehold er, at der kan være dagsvariation på ens pulsværdier - selv ved ensartede belastninger. F.eks. kan sygdom eller dehydrering giver forhøjet puls. Pulsen er derfor kun en rettesnor og du bør altid huske at du først og fremmest skal lytte til din krop. Hvis kroppen siger ok, så kan du lade dig pace af pulsuret.

De centrale punkter i ovenstående metodik er:
- du behøver ikke forholde dig til hvad din maxpuls eller dine hvilepuls er.
- metoden tilpasser sig automatisk til individuelle forskelle i pulsværdier
- du lærer at forholde dig til din krops signaler ift. pulsværdier
- dine pulsmålsætninger tilpasses løbende ændringer i din form
- pulsen bruges primært til motivation og biofeedback og i mindre grad til direkte styring
- og først fremmest: supernemt

Når du er kommet godt igang og kender uret, og din puls bedre kan du gå igang med de mere avancerede funktioner.



Kilde: Morten Zacho - Motion-Online

Pulsure på tilbud!


 Se oversigt over alle artikler