Hvorfor og hvordan skal du benytte pulsur til spinning?

Hvorfor skal du bruge et pulsur til spinning

Pulsur til spinningSpinning er effektiv kredsløbstræning og effektivt til fedtforbrænding, ingen tvivl om det. Det kan dyrkes alene, på hold, derhjemme eller i fitnesscentreret. Det går både godt som supplement til styrketræning eller alene som effektiv træning i en travl hverdag.

Et pulsur til spinning er en god investering, hvis du vil udnytte tiden på spinningcyklen optimalt og sikre den effektive kredsløbstræning. Pulsuret måler nemlig en af de mest centrale elementer i kredsløbet, og det er hjertet og hvor mange slag det slår i minuttet. Pulsenfortæller hvor hårdt du træner. Så vil du i bedre form og spinne ved den rette intensitet, så er pulsuret en gylden makker.

I fitnesscenteret styrer instruktøren ofte timen efter en intensitetsskala såsom Borg’s skala, så medlemmerne er med på, hvor hårdt de skal arbejde i løbet af timen for at få det bedste resultat. Den største udfordring med en intensitetsskala er dog, at den er subjektiv. Du skal selv bedømme dit åndedræt og hvor hårdt det føles. Det kan resultere i, at du kører både for let eller for hårdt til at du kan gennemføre et træningspas. Især når du træner hjemme er pulsuret en god makker. Her er ingen højtråbende instruktør til at motivere dig, så medmindre du har den vildeste jernvilje, så er pulsure til spinning en god støtte.

 

Hvordan bruger du pulsuret til spinning

For at kunne bruge pulsuret meningsfuldt skal du kende din maxpuls og gerne hvilepuls. Mange bliver afskrækket her, fordi det lyder besværligt og svært. Det er det ikke, og når det først er gjort én gang, så er du godt kørende. Kroppen responderer godt på variation og nye udfordringer, og her er spinning et perfekt intervalbaseret træningsform, når du bruger et pulsur. Du skal ikke bare okse på i en hel time. Træn ved forskellige intensiteter i de rigtige doser, så er det både sjovere og mere effektivt. Brug dit pulsur til spinning og udvælg på forhånd nogle intervaller. Du kan også vælge at køre et kontinuerligt træningspas ved moderat intensitet, hvis du gerne vil øge din udholdenhed. Uanset træningsmål, så er pulsuret en god hjælper. Se tabellen nedenfor, vælg dit træningsmål og træn indenfor den dertilhørende pulszone.

Pulszoner med pulsur
Vælg den pulszone der passer til målet med træningen

 

Vil du gerne træne længe ved høj intensitet, men er formen ikke til det endnu, så er intervaller perfekt. Ved at indlægge pauser ved lavere intensitet kan du forlænge træningspasset og dermed træne i længere tid ved den ønskede høje intensitet. Hvis du fx cykler på spinningcyklen i 7 minutter ved 90%, så syrer du helt til og bliver udmattet. Hvis du derimod kører 5 omgange med intervaller af 3 minutter ved 90% og 3 minutter ved 70%, så har du lige pludselig 15 minutters spinning ved høj intensitet. Her hjælper pulsuret med at finde den rette intensitet, så du ikke brænder ud på spinningcyklen før tid. Træner du i fitnesscenteret er pulsure til spinning stadig en god investering. Når instruktøren styrer intensiteten ved intensitetsskala, så lærer du hurtigt, hvor din puls skal ligge i de forskellige zoner, så du får mere ud af tiden på cyklen. Du træner mere smart på spinningcyklen med et pulsur.