• Gratis fragt ved køb over 499,-
  • Leveringstid 2-5 hverdage
  • Showroom i Vejle
  • Prismatch
  • ✓ Vi har mere end 14 års erfaring i Danmark
  • ✓ Gratis visualiseringshjælp i 3D
  • ✓ Gratis vejledning og rådgivning
  • ✓ Gratis levering

Vedligeholdelse af løbebånd

Dit løbebånd er en investering i din sundhed og en investering der helst skal kunne holde i mange år. Hvis du vil forlænge levetiden på dit løbebånd er det vigtigt at du vedligeholder det, både med almindelig aftørring for sved, holde motorrummet fri for støv, smøre løbefladen samt justering af båndet hvis det sidder skævt.

Udover at passe på dit løbebånd er det også en god ide at passe på det gulv hvor løbebåndet står på. Vi anbefaler altid at du ligger en underlagsmåtte under dit løbebånd. Det beskytter gulvet mod mærker fra den tunge vægt, er lyddæmpende og sørger for at løbebåndet ikke rykker længere bagud når du træner.

Smør løbebånd med silikone

De fleste løbebånd skal smøres med silikone mellem løbebælte og løbeplade, for at gøre friktionen bedre under brug. Dette er nødvendigt, for at få den fulde levetid på båndet. Sørg altid for at forhøre dig hos forhandleren, eller tjek manualen, om dit løbebånd skal smøres. 

Mærk efter om pladen er tør og trænger til smørelse.Du kan anvende silikone fra en tube. Brug håndfladen til at smøre det ud på pladen.Alternativt kan du købe en silikonespray., som kan være nemmere at håndtere.
  • Start med at mærke på bundpladen om den er tør og har brug for smørelse. Den skal altid være let fugtet. Hvor ofte det skal gøres, afhænger af hvor meget løbebåndet bruges.
  • Ved nogle løbebånd medfølger en tube silikone, hvor man tager en lille klat på den ene hånd og bruger den anden hånd til at løfte op i bæltet. Der smøres så langt ind på løbepladen, som man kan komme. Dette gøres på begge sider.
  • Medfølger der ikke en tube, kan der købes en silikonespray, som også ofte er nemmere at håndtere. Dette gøres på samme måde, hvor der løftes op i bæltet med den ene hånd og sprayes med den anden. Dette gøre i begge sider.
  • Hvis man synes det er svært at komme til, kan man vælge at løsne bæltet (Se hvordan du justerer bæltet herunder). Husk at stramme det igen efter smøring.
  • Herefter startes løbebåndet på lav hastighed, så silikonen selv kan fordele sig rundt. Lad det køre i 1 - 5 minutter.

Justering af løbebælte

Tjek altid om løbebåndet står på et plant underlag. Står det skævt, vil du opleve at båndet trækker ud til denne side når du løber. På de fleste løbebånd kan man justere fødderne, så det kommer til at stå lige selvom det står på en ujævn flade.

Vigtigt når du spænder løbebælte:

  • Spænd ikke båndet for meget, da det kan skade valsen og resultere i nedsat motorkraft.
  • Løbebæltet skal kunne løftes ca 5 cm i siderne.

Centrering

Har du behov for at få justeret løbebæltet, hvis det er kørt mere over til en af siderne? 

Find hullet til justering bagerst på venstre og højre side af rammen på løbebåndet.

Start løbebåndet på omkring 10 km/t. Brug den medfølgende unbrakonøgle til at spænde, og sørg for kun at spænde 1/4 - 1/2 omgang ad gangen.

Løbebåndet kører for langt til venstre:

Juster den venstre bolt med uret. Husk kun at justere en lille smule ad gangen - 1/4 til 1/2 omgang. Vent derefter 20-30 sekunder mens det kører, så det får tid til at rette sig til, inden du justerer igen.

Løbebåndet kører for langt til højre:

Juster den højre bolt med uret. Husk kun at justere en lille smule ad gangen. Vent derefter 20-30 sekunder mens det kører, så det får tid til at rette sig til, inden du justerer igen.

Når du synes det kører centreret, så lad båndet køre i et par minutter, for at sikre at det ikke falder tilbage.

Sørg for kun at spænde 1/4 - 1/2 omgang ad gangenHusk at spænde i modsatte side af den vej bæltet skal bevæge sig.

Opstramning af løbebælte

Nogle gange kan man også opleve, at båndet er for løst omkring valsen. Her er det på helt samme måde at du opstrammer båndet. Sørg for at stramme lige meget i begge sider, hvis det allerede er centreret.

Rengøring af motorrum

Det kan være en god ide at støvsuge motorrummet ca. én gang årligt. Dette er for at fjerne støv og eventuelle hår fra husdyr, som kan gå ind og genere motoren. På denne måde sikrer du dig længere levetid.

Dækslet over motoren skrues af, hvorefter du nemt kan komme til at støvsuge. Vær forsigtig med ikke at trykke på eller skubbe til nogle ledninger. Sørg for at sikre at dækslet bliver skruet ordentligt fast efterfølgende.

Vil man gerne undgå for meget støv i motoren eller under løbebæltet, kan det være en god ide at kigge efter et løbebånd med en bundplade.

Sørg for at rengøre motoren for støv og skidt ca. 1 gang årligt.Investér i et løbebånd med bundplade, hvis du har husdyr. Den beskytter ekstra mod hår og støv.

Rigtig god fornøjelse med træningen på dit løbebånd :)

Er du på udkig efter et nyt løbebånd, kan du se vores udvalg her.